For at besvare de praktiske og oftest stillede spørgsmål først:

Hvornår kan jeg begynde at tage kørekort?

Du må starte på, at tage bilkørekort 3 måneder før du fylder 17 år.

Du kan dog tidligst gå op til teoriprøve 1 måned før du fylder 17, mens du tidligst kan gå op til køreprøve på din 17 års fødselsdag.

Du skal være opmærksom på, at indtil du fylder 18 år, skal du have en “ledsager” med i bilen, og derfor ikke må køre alene.

Der gælder særlige regler for denne ledsagers kørekort, og ønsker du at vide mere herom, se her: Ledsager til 17-årig

Hvad indeholder undervisningen?

For at kunne gå op til køreprøve skal du som minimum have modtaget:

  • 16 Lektioner på vej
  • 29 Lektioner i teori
  • 4 Lektioner på manøvrebane
  • 4 Lektioner på køreteknisk anlæg

De 16 lektioner på vej er et minimum, og nogle kan have brug for flere. Ved førstegangserhvervelse af kørekort skal man desuden have et kursus i færdselsrelateret førstehjælp samt stille med en lægeerklæring og et pasfoto.

Hvordan foregår det?

Undervisningen foregår med mig som kørelærer igennem hele forløbet. Det giver den store fordel, at vi kommer til at kende hinanden, og jeg kommer til at kende dine styrker og svagheder. Det gør, at jeg kan målrette undervisningen til netop dine behov, så vi når hurtigst muligt i mål.

Bilerne som du kan køre i er

  • Audi A4 Limousine – det er en dieselbil, med manuelt gear.
  • Audi Q4 – det er en elbil (automat gear).

Begge biler er lette at køre, så jeg kan garantere dig for, at du hurtigt bliver fortrolig med bilerne.

Manuelt- eller automatgear?

Du kan stadig vælge at tage kørekort udelukkende med manuelt gear, og du må efterfølgende køre alle typer biler.

Du kan også vælge den nye mulighed, hvor du kan kombinere manuelt gear og automatgear. Her må du efterfølgende også køre alle typer biler.

De fleste vælger den nye mulighed, hvor du her først lærer at køre bil med manuelt gear, og når du er fortroligt med dette, kan køre resten af forløbet med automatgear og herefter aflægge køreprøven med automatgear.

Vi finder selvfølgelig sammen den løsning, der passer dig bedst.

Har du spørgsmål ?

Er du altid velkommen til at maile, ringe eller sende en sms på tlf. 51 29 87 29. Du kan tilmelde dig her.